on Artemisia..

Artemisia was a local tyrant of Halikarnassos in the early 5th century BC. She fought together with Xerxes the Great at the naval battle of Salamis in 480 BC - and she was renowned by the Achaemenid Great King as a wise and courageous woman. Most probably she was neither nice nor kind. But she fascinates me...


Om at kende sig selv, om ekstase og entusiasme


Orakler − som nu Pythia i Delfi eller Oraklet i the Matrix – bringes, som vi ved, i en tilstand af ekstasis – en ståen-uden- for-sig-selv, i trance. At træde ud af sig selv er nødvendigt for at gøre plads til entusiasmen − at gøre plads til at lade sig fylde af gud, eller fylde af guddommeligt nærvær, entheus. Den guddom er den, vi har inden i os — som Sokrates’ dæmon, formidleren, forbindelsen mellem det guddommelige og det menneskelige.

I filmen the Matrix forekommer der en scene i en lejlighed, som tilhører den figur, der i filmen kendes som Oraklet.  Over hendes køkkendør hænger en tavle med indskriften nosce temet, den latinske oversættelse af det græske gnothi seauton, kend dig selv som stod skrevet over indgangen til Apollons tempel i orakelhelligdommen i Delfi på Peloponnes.

De, som søgte råd hos Apollon og hans orakel, præstinden Pythia, måtte først granske sig selv for at kunne modtage råd. Som Neo, hovedpersonen og frelseren i the Matrix må forstå sig selv for at kunne rumme sin skæbne i det spil, forsynet har sat ham i.

Jeg finder det interessant, at nosce temet − kend dig selv — står over oraklets køkkendør... Jeg elsker køkkener og jeg elsker at lave mad. Fordi det er grundlæggende meningsfyldt, fordi god mad glæder. Omgivelserne og en selv.

Skal oraklet besøges, skal man gennem køkkendøren og mindes om, at man må stræbe ærligt efter at forstå sig selv i verden. For at blive klogere på verden og på livet.

Man kan vælge at betragte denne stræben efter at kende sig selv som selvoptaget, narcissistisk. Men selvindsigt findes ikke uden gennem ens medmennesker. Det er en viden, der gives af den anden. Det er ved at se sin elskede i øjnene, at man ser sig selv. Og det er, når den anden ser en, at man eksisterer, bliver fremkaldt. Velsignet af tilsynekomsten.